Vælg en side

Selvom den danske sommer ikke altid er den bedste, er noget af det smukkeste ved den også de lange lune sommeraftener. Vi kender alle det med hvor dejligt det er, at kunne sidde til langt ud på natten, sammen med ens venner & familie, og blot nyde naturen og selskabet. Uanset hvilken sommerfest man er til, er det vigtigt, at man har overvejet ens outfit nøje. Men hvad er det, der skaber det perfekte outfit og hvilke ting skal man være opmærksom på, når sommerens festligheder står for døren? Her sætter vi fokus på hvordan du kan skille dig ud til enhver begivenhed sommeren over samt giver dig nogle forslag på udvalgte style inspirationer.

En blazer er et rigtig godt udgangspunkt og derfor altid vores første anbefaling til sommeroutfittet. Den kan nemlig sammensættes nemt, enkelt og pænt uanset om det er noget formelt eller mindre formelt, man skal til. En blazer skaber en god ramme om ens samlede sæt og kan både sammensættes med en t-shirt, polo eller skjorte. Når man har udvalgt, hvad der passer bedst til det planlagte event, udvælges bukser eller chinos, der begge går godt med blazer. Alle ønsker jo at se stilfulde og godt ud, hvorfor det er vigtigt, at uanset hvilken type sko man vælger, så skal skoene være rene og se velplejet ud. Vi har jævnligt oplevet, at folk tror ”det går jo nok” med lidt beskidte sko, så længe tøjet ser godt ud – men det er vigtigt at huske, at et stilfuldt look skabes i kombination af alle beklædningsdele.

Som prikken over i’et i outfittet må tilføjelse af accessories aldrig glemmes. Det kan her om sommeren både være et passende bælte, nogle smykker eller en stråhat. Accessories udvælges ofte i samme farver for, at man skaber en sammenhæng i outfittet.

Vi har samlet to stilfulde outfits der tager udgangspunkt i en af vores bestseller blazer – nemlig den stribede habit fra Oscar Jacobson. Den er lavet af et fint seersucker materiale som udelukkende består af bomuld. Det er her, at kvaliteten slår igennem på, hvad en virkelig god blazer er. Oscar Jacobson blazeren er unconstructed, hvilket betyder man undlader silkeforingen for at give den en lettere konstruktion. Derved bliver blazeren den perfekte sommerblazer, da den ikke giver en for meget varme på de varme sommerdage – ingen gider jo at svede til en god sommerfest, hvor solen står højt. 

Herunder ses et sæt der går under det mere casual look om sommeren. En lækker hvid T-shirt fra Jacob Cohën med gode detaljer, som bryder i det basale. Jeansne fra Dondup i washed blue er udvalgt som et match til de lækre mørkeblå Paul Smith sko, for at skabe en rød tråd i farvesammensætningen. Accessories hertil er solbrillerne og hvis man skal på forlænget weekendtur om sommeren, er en pæn weekendbag en oplagt mulighed.

 


Herunder har vi sammensat et sæt med blazeren til en klassisk plain skjorte og matchende bukser. Forskellen fra det andet sæt ses tydeligt, da looket her er mere formelt og skarpt – men uden at det er for fint til en sommerfest. Ruskindsbæltet i blå skaber en super fed detalje og går godt i forlængelse af skoene som også er lavet i ruskind. Accessories her er bæltet, da det egentlig ikke er nødvendig til sættet men sikke en detalje der skaber i helheden!