Vælg en side

Den kolde og lidt mørke tid på året kommer snigende i en hastig fart. T-shirts, klipklapperne og shortsene skal pakkes væk. Tiden med hjemmearbejdsdage i afslappet tøj er ved at være overstået. Det er tid til at opdatere efterårsgarderoben. Den byder på lækre og lune materialer, smukke designs og nytænkende farvekombinationer. 

Tendensen generelt er, at vi orienterer os mere og mere mod at skabe en ydre DNA igennem vores outfit. Det handler om detaljerne, kvalitet og design. Måden den velklædte mand udvælger tøjet  og accessories på, tager en ny drejning. Mere lag på lag i forskellige kvaliteter, de stilfulde klassikere bruges oftere, farverne er lyse og den generelle orientering handler om at udvælge de rigtige styles, men ved at bære kvalitetsvarer. 

En af de største forandringer ses især ved, at farverne kommer mere i spil i sammensætningerne af outfits. Det lyse spiller op til de mørkere årstider, mønstre og enkelte print skaber grundstenen for den nytænkende efterårsmode. Det handler om, at skabe et naturligt udtryk med lækre kvalitets metervarer. Alt i alt er vores råd, at den velklædte mand går det mørke halvår i møde med den en lysere indstilling på farvepaletten.

Vi elsker selv efterårets trends og styles! Det kan godt virke til, at det er uoverkommeligt at udskifte sin garderobe og skulle ud på en længere shoppingtur. Der skal dog slet ikke så meget til for at være efterårsklar og trendy. Mest af alt kan vi med enkelte fifs og forskelligt fra din garderobe hjælpe dig med, at opnå det perfekte outfit og med udvalget af de helt rigtige farver. Det er tid til, at give din style et statement og være kreativ med måden, du klæder dig på. 

Vi kan ikke sige det nok! Efterårets look handler om måden du styler, sammensætter og kombinerer farverne i dit outfit, samt hvilke accessories du tilvælger. Generelt vil det være de brune samt blålige nuancer, der kommer til at have en gennemslagskraft i efterårets mørke tid. Andre populære colour-matches bliver en kombination af farverne camel, navy, oliven, orange, brun samt grå. Her er det vigtigt at huske, at efterårets style ikke kun handler om 6 farver. Det der gør det spændende og stilrigtigt er, at blande farverne og udtænke de forskellige toner i farvepaletten. 

Ved udvælgelsen af ens accessories kalder det på det klassiske og cool tilbehør i især farverne grå og blå. Det kan eksempelvis være et bælte eller pocket square, et cool stilrent ur i børstet stål eller en paraply til de våde efterårsdage. 

For ikke at gøre det for uoverskueligt har vi udvalgt tre simple men stilrene efterårs sammensætninger, bestående af højkvalitetsvarer. Det er outfits der både er passende til det mere afslappende miljø med vennerne, casual kontordage på arbejdet eller til de lidt festligere lejligheder. Den “brune” tråd hvorpå alle styles hænger sammen med efteråret er, at det består mere af lag på lag, mere lunt samt farve- og mønster koordineret og er iøjnefaldende. 

De uldne kvaliteter på strik, bukser og blazer giver dig både varme, men tilpasser sig kroppens kropstemperatur.

Ved dette look ses det meget tydeligt hvilket smukt samspil de brune, grå samt blålige nuancer har. Detaljen her er det simple, men fine mønster på halstørklædet – mere skal der ikke til!

 

I looket her er fokuset samspillet mellem nuancerne – alle i de brunlige nuancer. Tøjet er nøje tilpasset, uden hverken at sidde for løst eller stramt – men tilpas. Velegnet til en dag på kontoret eller en middag med vennerne. Strikken under blazeren giver varmen, hvorimod blazeren skaber detaljen – igen har vi her et smukt, men simpelt mønster i jakken.

Outfittet her er tiltænkt de lidt finere begivenheder, eller dage hvor man ønsker at være præsentabel til møder på job. Her er der fokus på farvepaletten i blå kombineret med en smuk blomstret skjorte samt det brune bælte, der skaber en fantastisk “eye-catcher” i sættet.